Et rart sted at arbejde


”AUBO er et super godt sted at udvikle sig menneskeligt og fagligt. Her er plads til forskellighed, og vi er gode til at tage os af hinanden.”
Kædekonsulent Eskild Kobberø, ansat hos AUBO siden 1989 


Nok er AUBO en relativ lille familievirksomhed, men omdømmet i lokalområdet er stort.

En lind strøm af uopfordrede ansøgninger minder dagligt om, at folk i Aulum og omegn taler om AUBO Production A/S som en rigtig god arbejdsplads. Hver anden medarbejder har været her i over ti år, og det er flot for en virksomhed, der kun knap er fyldt 30, og havde ganske få medarbejdere de første mange år. 

Sygefraværet ligger stabilt under èn pct. og korttidssygemeldinger er en sjældenhed. ”Helt generelt er vi stolte af at kunne sige, at vi arbejder hos AUBO. Det er en stor tilfredsstillelse at levere et produkt, alle i værdikæden kan stå inde for,” siger personalechef Nils Reinholdt, der også oplever mange positive reaktioner på virksomhedens flade hierarki.


Ledelse fra gulvet
”Alle kan gå ind og snakke frit fra leveren med Jens (AUBOs stifter Jens Bertelsen) og Torben (adm. Dir. Torben Andersen). De sidder her midt i fælleskontoret, og går til frokost sammen med os andre,” forklarer personalechefen. En familiær virksomhed, hvor alle har ret til at blive hørt og taget hånd om, og hvor alle yder deres bedste for fællesskabet.Sådan opfattes AUBO både indefra og udefra.

”Hos os betyder en langtidssygemelding på mere end 120 dage heller ikke automatisk fyring. Vi gør meget for at få folk tilbage igen, og trapper gradvist op i timer,” siger Nils Reinholdt.

Hvis en medarbejder skønnes at være ved at udvikle stress, kontakter personalechefen en psykolog. Ligesom medarbejderen aflastes med færre timer og mindre opgaver. 


Flexjobbere bliver fastjobbere
For nogle år siden blev AUBO Production A/S kontaktet af Herning Kommune, der syntes, det gode arbejdsmiljø skulle komme psykisk syge fleksjobbere til gode. Ordningen har været en stor succes. I skrivende stund er seks tidligere fleksjobbere med diagnoser som borderline, skizofreni og ADHD fastansat i produktionen.
”Pauserne er vigtige, så selv om du kun kan arbejde to timer om dagen, skal du lige have en pause med, så du hurtigt bliver en del af fællesskabet. Derefter går vi langsomt frem. Nye jobfunktioner. Mere arbejdstid. Vi finder altid en opgave, der passer, så fleksjobberen oplever succeser fra dag ét,” siger Nils Reinholdt.
 

Man passer vel på sin familie!

 

 

Om AUBO


Stort menneskeligt overskud af energi, troværdighed, loyalitet, respekt, fleksibilitet og dansk stædighed har det krævet at etablere og drive familievirksomheden AUBO.

Se mere her

Bestil katalog

Få vores katalog tilsendt og få lækker inspiration direkte ned i postkassen.

Bestil katalog >

Find forhandler

Find din lokale AUBO forhandler her. Vi står klar til at yde dig god og professionel service.

Find forhandler >

Lad os mødes

Vi har tid, når du har tid - så lad os mødes, når det passer med din kalender.

Lad os mødes >

Gratis starthjælp

Indledende møde i butikken med efterfølgende opmåling og indretningsforslag

Gratis starthjælp >

Kontakt os


Har du brug for hjælp, information eller ønsker du at kontakte os?
- Så send os en meddelelse og vi vender hurtigst muligt tilbage

BEMÆRK: AUBO holder ferielukket i uge 30+31, hvorfor du her skal kontakte din lokale AUBO forhandler direkte.

electrical

Når du udfylder formularen ovenfor, accepterer du at blive kontaktet af os.
Læs vores betingelser her.