Sans for Indretning

Det er vigtigt, at du gør dig nogle forberedende overvejelser for at skabe en optimal indretning af hjemmets centrale arbejdsplads de næste mange år.

Et nyt køkken skal ikke bare se godt ud, det skal også være funktionelt og et rart sted at være. Rummet og indretningen skal afspejle de behov og den hverdag, der hersker hjemme hos dig. Det er derfor en god idé, at starte med at lave en ønske- og kravliste. Skriv også hvad der fungerer godt og evt. mindre godt ved dit nuværende køkken, så vi kan tage højde for dette i den nye løsning.

Et samspil mellem dine ønsker og overvejelser og vores køkkenkonsulenters professionelle indretningserfaring vil resultere i, at I sammen kan indrette netop det køkken, der skal danne base for mange års fremtidig køkkenglæde.

For at lette den store beslutning, får du dit nye køkken præsenteret på en flot 3D computertegning. Ud fra tegningen kan du se, hvordan det hele kommer til at se ud og fungere og dermed også, om der skulle være noget der mangler eller skal tilrettes.