Del betalingen op med finansiering fra Santander Consumer Bank
Læs mere

AUBO production A/S

Vævervej 19-23

DK-7490 Aulum

+45 97 47 35 00

aubo@aubo.dk

Vi insisterer
aubo køkken, bad og rum er breeam dokumenteret

På bæredygtighed

AUBO’s hovedsæde ligger i Aulum i det vestlige Midtjylland. Herude er landet fladt, og øjet og tankerne kan få lov at løbe langt. Og netop det brede udsyn, og det at tænke længere end sin egen næsetip, er en helt naturlig del af vores DNA i AUBO.

For nok er produktion, omsætning og arbejds- pladser vigtige, men ikke for en hver pris. Man må have hjertet og fornuften med, så det også kommer miljø, mennesker og vores fælles fremtid til gavn.

Som en af de første danske køkkenvirksomheder blev AUBO tilbage i 2017 klar til at levere inventar til køkken, bad, bryggers og garderobe, der levede op til verdens ældste mærkningsordning BREEAM®.

Læs mere

Et funktionelt og skræddersyet bryggers

”Velkommen til”

Den sætning bliver vi ofte budt velkommen med, når vi træder ind i andres hjem, og i rigtig mange tilfælde sker denne velkomst i bryggerset.

Bryggerset bliver dermed startpunktet for besøget. Førstehåndsindtrykket af hjemmet. Starten på den røde tråd i vores personlige interiørstil. Det er det rum, der åbner ballet og i første omgang sætter tonen for udtrykket i vores hjem.

Men bryggerset er desværre ofte et overset rum. Fordi det, for mange, udelukkende bliver set på med pragmatiske øjne. Nuvel – ved første tanke er det måske ikke det mest sexede rum i huset – det er ikke engang et rum, vi opholder os i særlig længe ad gangen, underholder gæster i eller som danner ramme for kvalitetstid med familien. Men hvis vi alligevel dvæler lidt ved tanken, så er bryggerset faktisk omdrejningspunkt for en stor del af vores dagligdag.

Så hvorfor skulle vi ikke lægge lige så meget kærlighed og lige så mange overvejelser i designet af vores bryggers?

Et velgennemtænkt og æstetisk rum

Bryggerset kræver faktisk i høj grad omtanke og finesse. Det er et rum, som skal fungere som en integreret del af vores boligindretning. Og et rum der stiller høje krav til organisering, opbevaring og funktionalitet.

Hos AUBO har vi mange års erfaring med at skabe bryggersløsninger, som både er æstetiske og praktiske. Som er en fryd for øjet, og som letter arbejdsrutinerne i hverdagen. Uanset om du har et mindre bryggers, som kræver kreativitet med pladsen, eller om du har kvadratmeter nok til at tillade et større set-up, så kan du finde dit drømmebryggers hos os. Vi har et væld af muligheder, stilarter og materialer, så du kan matche det perfekt med resten af dit interiør.

Det multifunktionelle bryggers

Husets startrampe. Husets maskinrum. Husets ankomsthal og velkomstrum. Kært rum har mange navne, og der er ikke mangel på beskrivelser og definitioner, når det kommer til bryggerset.

Bryggerset er et af husets mest alsidige rum og skal kunne dække mange forskellige behov og funktioner. Det multifunktionelle bryggers skal danne rammen for dit eget og dine gæsters første møde med hjemmet, men det er så sandelig også et rum, hvor der bliver arbejdet på højtryk. Det er i bryggerset, at en stor del af vores daglige nødvendigheder befinder sig, og hvor gøremål og huslige pligter skal klares gnidningsfrit.

Det betyder også at bryggerset består af et sammensurium af behov. Det er her, vi læsser vores overtøj og fodtøj af. Både det rene og tørre, men også det mudrede og beskidte. Det er her børnene smider de svedige fodboldstøvler fulde af græs, den våde flyverdragt og gymnastikposen. Og det kræver sit rum at håndtere den opgave.

Hold orden i hverdagen med et velindrettet bryggers

Det er i bryggerset, at vi tryller beskidt tøj rent. Og vådt tøj tørt. I hvert fald vælger mange at installere vaskemaskine og tørretumbler i bryggerset, for at frigive ekstra plads på badeværelset. Netop denne daglige opgave er et pladskrævende arbejde, og stiller krav til intelligent opdeling af dit bryggers og udnyttelse af hver eneste kvadratmeter, men også til indretning, organisering og ryddelighed.

Bryggerset er nemlig også rummet hvor mange småting af uransagelige veje finder hen. Rodløse og uden plads andre steder i hjemmet havner gamle aviser, assorterede rengøringsmidler, tomme flasker og det gamle tæppe, du aldrig fik kørt til genbrugspladsen i bryggerset. Bryggerset bliver pludselig hjemsted for diverse sære ting og “det-ved-jeg-ikke-lige-hvor-skal-være” ting. Og det kan hurtigt ende med at blive både uoverskueligt og rodet.

Derfor er et velindrettet og velorganiseret bryggers også vigtigt i kampen for at holde orden i hverdagen, men tro ikke at det betyder, at du er nødt til at gå på kompromis med design og stil. Med et bryggers fra AUBO kan funktionalitet og æstetik gå op i en højere enhed.

Smukt bryggersdesign i tråd med dit hjem

Hvordan ser dit drømmebryggers ud? Er det strømlinet, moderne og rent i udtrykket? Eller er du til det klassiske look, hvor tidløse hvide låger går i smuk forening med en naturlig træbordplade? Måske er du mere den eksklusive type, der tør lade farver og træ dominere dit bryggers?

Hos AUBO lader vi intet være op til tilfældighederne, og det gælder også designet på dit bryggers. Vi ved nemlig, at et smukt bryggers kan være en kilde til glæde, og at detaljerne i designet kan give det sidste touch til rummet. Bryggerset er det sidste du ser, når du går ud ad døren, og det første du træder ind i, når du kommer hjem.

Et smukt bryggers byder dig velkommen hjem efter en lang dag, og lader roen sænke sig over aftenen. Nu er du endelig hjemme – og i dit velorganiserede bryggers, behøver du ikke tænke på rod eller virvar. Alting har nemlig sin plads, og der er plads til det hele. Det perfekte design passer til resten af dit hjem, og giver en dejlig samhørighed, varme og hjemlighed – uanset om dit perfekte design er klare linjer, koldt stål og glatte overflader eller smuk træstruktur, messing og jordfarver.

Hos os finder du nemlig lige præcis det design, der passer til din smag, dine behov og dine drømme. Og når du køber et AUBO-bryggers, ved du, at der er tænkt på hver enkelt lille detalje, så du kan blive budt velkommen hjem, præcis som du ønsker det.

Organisér dig ud af rodet

Når du skal vælge dit nye bryggers, er der mange vigtige elementer, du skal tage stilling til og designet er blot ét af dem.

Organisering er en anden. En meget vigtig beslutning endda. For hvilke behov er det absolut nødvendigt, at dit bryggers opfylder. Og hvilke funktioner ville bare være lækre at have. Måske er der småting ved dit nuværende bryggers, som skaber små frustrationer i hverdagen. Eller store. Heldigvis kan man organisere sig ud af det meste, hvis bare man får indrettet sit bryggers på den rigtige måde.

Bryggerset bliver ofte stoppestedet inden flaskeautomaten, papircontaineren og genbrugsstationen. Her skal sorteres affald og være plads til snavsetøjet, men her skal også være rent og ryddeligt nok til, at den hvide skjorte kan stryges.

Og der kommer et velorganiseret bryggers dig til undsætning. Hos AUBO har vi nemlig ikke bare det ydre på plads – vi kan også hjælpe dig med at indrette dit bryggers med hylder, skuffeorganisering og smarte features tilpasset lige netop dine behov, så du får en lettere hverdag.

Opbevaringsplads i dit bryggers er guld værd

Opbevaringsplads er nøgleordet i det perfekte bryggers. God og rigelig bryggersopbevaring hjælper til, at rodet ikke tager overhånd, og du kan bevare overblikket i dit bryggers. Alting får sin egen plads, og det er lige til at finde, så du ikke febrilsk skal lede efter datterens gummistøvler 5 minutter inden bussen går eller finde vej gennem endeløse stakke af gamle aviser til gavepapiret bagved.

Derfor er det afgørende, at dit nye bryggers rummer masser af skabsplads, så du lynhurtig kan gå fra kaos til harmoni – i hvert fald på overfladen. Fodtøj i skoreoler, overtøj på knager og dybe skuffer til alt det, der ellers bare står og fylder. Og som kronen på værket skydedøre eller låger til at skjule det hele.

Ro og orden med skydedøre til bryggerset

For at skabe et roligt, rent og ryddeligt udtryk i dit bryggers er det nemlig en god idé, at gemme så meget du kan bag rene overflader perfekt tilpasset din stil. For selvom du har et velorganiseret bryggers, hvor hvert eneste rengøringsmiddel har sin faste plads og hver vase sin hylde, så er det ikke sikker, at den pink farve fra Vanish flasken stemmer helt overens med resten af designet i dit hjem. Og blander man ydermere det med skurepulverbøtten og den røde svupper, giver det hurtigt et rodet udtryk, som forstyrrer øjet. Og det er lige netop her, skabe og skydedøre i dit bryggers er din redning.

Skal du opnå den ultimative pladsbesparelse, er en skydedørsgarderobe til bryggerset et oplagt valg. Du kan også vælge at have mere traditionelle bryggersskabe og skuffer og så installere skydedøre, der kan skjule det hele eller dele af det efter behov.

Bryggersindretning tilpasset din dagligdag

Det er en stor fordel med masser af opbevaringsplads, så du hurtigt kan skabe orden i dit bryggers. Men det er mindst lige så vigtigt, at dit bryggers er indrettet med hverdagens arbejdsrutiner for øje.

Rengøring af støvler, sortering af affald og tøjvask stiller meget forskelligartede krav til indretningen af dit bryggers.

Har du små børn, ved du hvor meget tid, der går med tøjvask, og derfor er det essentielt at prioritere såvel gulvplads som bordplads til at klare opgaven gnidningsfrit. Når du kæmper med bunker af tøj, der skal vaskes, tørres og lægges sammen, vil du sætte pris på både integrerede vasketøjskurve, skuffer til vaskemidlet og ekstra bordplads.

I et velindrettet og organiseret bryggers er det vigtigt, at du har styr på de store ting såsom bordplads, skabsplads og gulvplads. Men når du har dét på plads, så gælder det om at indrette dit nye bryggers med tilbehør, der tager dit bryggers til nye funktionelle højder.

Funktionelt tilbehør til bryggerset

Et bryggers med masser af skabsplads og dybe, rummelige skuffer er ikke altid nok til at holde styr på hverdagen og rodet fra døren. Hvis ikke pladsen er godt inddelt og indrettet med funktionelt, integreret tilbehør, kan det hurtigt udvikle sig til rodeskuffer og uoverskuelige skabe. Og det er netop her bryggerstilbehør fra AUBO kommer til undsætning og letter din hverdag.

Forestil dig et bryggers med plads til de mange spande til affaldssortering. Et bryggers hvor et integreret udtræksstrygebræt på skønneste vis dukker frem fra et skuffeudtræk, og som er lige til at gemme væk efter brug. Og et bryggers hvor den fastmonterede vasketøjskurv er lige til at trække ud af skabet ved siden af vaskemaskinen.

Du kan allerede mærke hvordan de daglige opgaver bliver lidt nemmere, lidt sjovere og lidt mindre tidskrævende, ikke?

Forestil dig så, at du kunne gemme alle disse nødvendige og smarte funktioner væk bag en skydelåge og med et snuptag få et fuldstændigt ryddet og rent bryggers?

Dét er et bryggers fra AUBO.

Knivskarpe bryggerstilbud i AUBOs outlet

Er du en haj efter et godt tilbud? Så tag lige et kig i vores outlet, hvor du kan finde bryggerser til ufatteligt lave priser. Nu tænker du måske, at det er her bryggerser med fejl og mangler havner. Men i AUBOs bryggersoutlet er der hverken beskidte eller slidte skydedøre, brugte skuffer eller udtræks-vasketøjskurve med manglende skruer. Nej, her finder du i stedet bryggersløsninger, som vores indretningskonsulenter har designet til perfektion, og som udelukkende har været brugt som udstilling i én af vores mange butikker.

Hos AUBO ønsker vi nemlig altid at præsentere de nyeste tendenser og give dig helt frisk inspiration til dit bryggers. Det betyder naturligvis, at vi løbende skifter ud i vores udstillinger – og det kommer dig til gode. Der er nemlig fantastiske besparelser at hente på dit drømmebryggers, men du skal være hurtig. Der er mange prisbevidste kunder derude, og vores populære udstillingsmodeller forsvinder lynhurtigt. Gå på opdagelse i vores outlet og gør et kup på dit nye bryggers.

Del betalingen op

I samarbejde med Santander Consumer Bank tilbyder vi dig at betale dit nye bryggers med delbetaling med en løbetid på op til 15 år. Delbetaling giver dig luft i budgettet her og nu – og du kan selvfølgelig, til enhver tid, indfri dit lån helt uden meromkostninger.

Læs mere om delbetaling her.

Hvorfor er AUBO det oplagte valg til bryggers

Hos AUBO er vi vestjyder til benet! Og som vestjyder ved vi, at kvalitet og holdbarhed er alfa omega for et bryggers. Dit bryggers bliver nemlig udsat for lidt af hvert – og det skal det kunne holde til. Det betyder også, at vi gennemtester vores bryggersløsninger, så vi kan være 100% sikre på, at det bryggers, vi leverer til dig, er robust, modstandsdygtigt overfor snavs og kan tåle både beskidte gummistøvler, gennemblødte flyverdragter og våde hunde.

Hos AUBO får du stabilitet, kvalitet og ærlighed! Men så sandelig også design! Vi ved nemlig også, at et smukt hjem giver en gladere hverdag, og derfor sigter vi altid efter, at funktionalitet og æstetik skal gå op i en højere enhed, når vi produktudvikler. Og siden vi nu er godt jyske, så gider vi ikke salgsgas og opskruede priser. Hos os får du god kvalitet og smukt design til fornuftige priser – uden bøvl og leveret til tiden. Det er vores løfte til dig.

Hvis du alligevel vil læse lidt mere, har vi her samlet 9 gode grunde til at vælge AUBO.

Besøg din lokale AUBO og lad bryggersdrømmen tage fart

Vidste du slet ikke, at bryggers var noget man drømte om? Vent bare til du kommer ind og ser vores udstillinger – så opdager du hurtigt, at man sagtens kan blive forelsket i et bryggers. Glæd dig til at blive inspireret, når du træder ind ad døren hos din lokale AUBO-forhandler. I hver eneste af vores butikker har vores indretningskonsulenter nemlig disket op med små perler af bryggersløsninger, som du kan lade dig inspirere af. Og hvis du allerede har helt styr på, hvordan dit perfekte bryggers ser ud, kan de hjælpe dig med at udleve drømmen.

Der er mange overvejelser at gøre, mange detaljer, der skal på plads og mange beslutninger, der skal tages, når du skal vælge nyt bryggers. Så kom forbi din nærmeste AUBO, lad drømmene flyve frit og få en uforpligtende snak om dine ønsker og behov.

Du finder din lokale AUBO-forhandler her, og vil du være sikker på, at der er sat god tid af til dig, så kan du her booke et gratis og uforpligtende møde.

Vi glæder os til at byde dig indenfor i AUBOs univers!

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar til at hjælpe dig med information og henvendelser

Chat med os