Trods vokseværket
Tilbage i 1985 tog Jens B. Bertelsen en beslutning, der skulle komme til at betyde rigtig meget for lokalområdet og køkkenglade mennesker over hele landet. Han etablerede virksomheden, der i dag hedder Aubo Production A/S – eller i daglig tale bare AUBO.
Dengang som et foretagende med blot to ansatte, Jens og hans hustru Grethe, i dag en mellemstor virksomhed med over 60 ansatte, mere end 25 forhandlere og franchisetagere i Danmark, stærkt stigende eksport og en årlig omsætning på over 100 millioner kroner.
Trods vokseværket har AUBO bevaret sine kendetegn: Passionen for gode indretningsløsninger i køkken, bad og garderobe. Høj kvalitet i materialer og løsninger, fair pris – og altid komplet leverance til tiden.
Med ansættelse i 2009, er jeg én af de senest ankomne på AUBO-holdet. Et hold der er kendetegnet ved kompetente, fagligt velfunderede medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel. Så efter 27 år i medgang og modgang er AUBO rustet til de næste mange år. Vi er overbevist om, at der i markedet er både plads til og behov for en leverandør med fleksibilitet og hurtig reaktionsevne. I forhold til vore indenlandske og udenlandske konkurrenter, måske bedst beskrevet som ”lille og vågen”…
Torben Andersen, adm. direktør
Vestjysk og familieejet!
Jeg fornemmer, at det betyder meget for vores kunder, at de stadig handler med en vestjysk, familieejet virksomhed.
Et sted, man bliver længe...
Niels Høegh startede i 1988, og var den første ansatte hos AUBO. Hans opgaver har altid været mangfoldige og hans holdning er helt klar "AUBO er et sted, man bliver længe"!